Vedtægter for Dragør Motorbåds Klub
Vedtægter for Dragør Motorbåds Klub
Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 30. juni 2011.
Revideret og vedtaget på generalforsamlingen d 30jun2011
Formål. Paragraf 1 Klubben har til formål at samle alle med interesse for fiskeri og tur sejlads. Klubben skal varetage medlemmernes interesse i at have en velfungerende Dragør Havn samt i forhold, der vedrører farvandene omkring Dragør.
Navn og hjemsted. Paragraf 2 Klubbens navn er Dragør Motorbåds Klub . Klubbens hjemsted er Dragør Kommune.
Medlemskab og optagelse. Paragraf 3 Enhver, der accepterer klubbens formålsparagraf(paragraf 1), kan optages som medlem. Dog kan bestyrelsen som foreningens højeste myndighed mellem generalforsamlingerne nægte at optage en ansøger. Han/hun kan i givet fald forlange ansøgningen behandlet på den først kommende generalforsamling.Bestyrelsen kan ekskludere et medlem for voldeligoptræden,ulovlige aktiviteter eller andet. Medlemmet har ret til at få en sådan eksklusion prøvet ved den først kommende generalforsamling. Alle medlemmer, der ikke allerede er medlemmer af Dragør Strandjagt Forening, indgår i denne forening og betaler passivt kontingent til denne.
Generalforsamling. Paragraf 4 Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed i alle anliggender. Generalforsamlingen skal indkaldes med 14 dages varsel og holdes hvert år i marts. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen holdes. Alle afgørelser med undtagelse af afgørelse om klubbens ophør (se paragraf 9) træffes ved almindeligt temmeflertal.
Ekstraordinær generalforsamling. Paragraf 5 Ekstraordinær generalforsamling skal holdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når 20 procent af medlemmerne skriftligt fremsætterbegæring herom med angivelse af dagsorden.
Bestyrelse og valg. Paragraf 6 Klubben ledes af en bestyrelse bestående af en formand, en næstformand, en kasserer og fire bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen er klubbens højeste myndighed mellem generalforsamlingerne med ansvar over for disse. Bestyrelsen har også bemyndigelse til at oprette og nedlægge diverse udvalg efter behov. Samt hvert år at vælge en klubmester. Ved generalforsamlingen i ulige årstal vælges formand og to bestyrelsesmedlemmer 1-2. Ved generalforsamlingen i lige årstal vælges en næstformand, en kasserer og to bestyrelsesmedlem 3-4.Generalforsamlingen vælger også hvert år en revisor og en revisorsuppleant, to opsynsmænd af pramstativer. Hvert medlem kan højst stemme med en fuldmagt.
Regnskabet. Paragraf 7
Kassereren fører klubbens regnskab. Kassereren er desuden ansvarlig for ajourføring af medlemskartoteket. Regnskabet skal fremlægges i revideret stand på generalforsamlingen,og det skal revideres mindst en gang årligt af den generalforsamlingsvalgte revisor. Denne revisor har i øvrigt adgang til regnskabet i årets løb, når han/hun måtte ønske det.
Kontingent. Paragraf 8
Kontingentet fastsættes hvert år af bestyrelsen og skal godkendes af generalforsamlingen. Der betales kontingent en gang årligt.
Klubbens ophør. Paragraf 9 Forslag om klubbens ophør skal vedtages med mindst 3/4 stemmeflertal på to generalforsamlinger, der skal holdes med mindst to ugers og højst to måneders mellemrum. I tilfælde af klubbens ophør går dens midler til velgørende formål, som nøjere fastsættes på den opløsende generalforsamling. |